4. nov 2023 kl. 18:00 – 21:30:

Adam Gabriel og Robert Dick Trio

Creative Music Sønderjylland præsenterer den amerikanske fløjtevirtuos Robert Dick i samarbejde med kunstmaleren Adam Gabriel, perkussionisten og komponisten Christian Windfeld og bassisten Niels Præstholm i Adam Gabriels smukke studie i Højer

Lørdag den 4. november

Live jazz OG live maleri

Kunstmaleren Adam Gabriel indvier sit smukke galleri i Højer og starter samtidig et koncertsamarbejde med musikersammenslutningen Creative Music Sønderjylland

Denne første koncert, d. 4. november 2023 kommer til at indeholde mange spændende og nydelsesfulde elementer:

  • Live maling af Adam Gabriel i sammenspil med den internationalt berømte fløjtevirtuos Robert Dick og hans danske trio.
  • Luksus buffet og fremragende italienske vine kreeret og serveret af den italienske mesterkok Marcelina Car.

 

Man kan se frem til en koncert der sitre af den forventning mellem kunstnerne der mødes for første gang og både publikums og musikernes nysgerrighed og forventning til den musik og de billeder der vil opstå af dette første møde.

Live maling

Adam Gabriels arbejde og atelier

Adam Gabriel har de sidste år arbejdet intenst på at skabe de perfekte rammer om sit arbejde. Resultatet er et unikt og meget smukt galleri og atelier i den gamle Højer Station. Atelieret danner selvfølgelig rammen om Gabriels daglige arbejde og skaber med sine 150 m2 og sine 6 meter til
loftet mulighed for mange forskellige værker. Ikke mindst meget store malerier.

Atelieret giver altså også mulighed for at starte en række andre kulturelle aktiviteter blandt disse koncerter i samarbejde med Creative Music Sønderjylland

Adam Gabriel og musiker og komponist Niels Præstholm Creative Music Sønderjylland har tidligere flere koncerter bag sig og ser frem til at præsenterer den unikke musiker og komponist Robert Dick i atelieret.

 

I Adam Gabriels aterlier præsenteres

Robert Dick Trio bestående af:

Fløjtenist

Robert Dick

Robert Dick er virtuos i ordets egentlige forstand. Med en næsten uendelig færdighed på instrumentet og en lang række tekniske landevindinger indenfor moderne fløjtespil er han kendt over hele kloden som en kapacitet indenfor både klassisk musik, improvisationsmusik og
kontemporær jazz.

Trommer og percussion

Christian Windfeld

Christian Windfeld er en afsøger på samme måde som Robert Dick. Han er i en endeløs søgen efter nye muligheder og klange indenfor slagtøj. Samtidig er han en virtuos jazztrommeslager der elsker at hente alle muligheder ud af det klassiske jazztrommesæt. Med sit lydhøre, uhyre
smagfulde og delikate spil er han en oplagt makker til Robert Dick og tværfløjten.

Bassist

Niels Præstholm

I Niels Præstholms basspil er ord som lydhørhed, omsorg for og understøttelse af de øvrige musikere nøgleord. Hans smukke og til tider overraskende klange på instrumentet, kombineret med hans unikke fornemmelse for hvad der behøves for at bringe balance og klarhed i musikken
er kvaliteter der gør denne trio til en helhed.

Translate this site